Fynslund Boldklub | Fynslundvej 104 | 6064 Jordrup | CVR.: 33 84 85 60

Det sker


Gymnastikopvisni­ng
Læs mere

KONTINGENT - tilmelding efterårs- og vinterhold
Læs mere



Eksterne links


Fynslundhallen.dk

Fynslund/Jordrup.dk

FlytTilFynslund.dk







Frivillig i FB


 – er det også noget for dig?

FB har altid brug for ekstra hænder til små og større opgaver. Der er heldigvis mange der allerede gør en stor indsats i klubben. Vi er også superglade for den lille og måske lige så uundværlige indsats. Også fra dem som ikke normalt færdes i boldklubben.

Vi vil gerne inddrage flere, unge som ældre fra lokalområdet til at hjælpe os med forskellige praktiske opgaver i klubben ifm. arrangementer og aktiviteter i FB.

Som frivillig hjælper behøver du IKKE binde dig til en bestemt opgave eller et bestemt antal timer. Men du bliver kontaktet om hjælp til en aktuel opgave. Så kan du sige ja eller nej, alt efter tid, lyst og evner. Til gengæld for din hjælp får du masser af hyggeligt samvær med glade FB’er.

Hvis du har lyst til at lave frivilligt arbejde i FB kan du kontakte Inge Nielsen, som er vores "frivillig ansvarlig" og høre om mulighederne. Vælg Kontakt for at se hendes mailadr. og tlf. nr.

En række fantastiske mennesker er og har været en del af Fynslund Boldklubs frivillige arbejde siden klubben blev dannet i 1970. Rigtig mange har gjort en stor indsats til gavn og glæde for hele området. Nogle få "fyrtårne" har gjort det så enestående at de er blevet tildelt titlen "æresmedlem", andre er blevet "årets leder". I jubilæumsåret 2020 besluttede bestyrelsen at lave hel væg i hallen med "fyrtårne". Det er frivillige som i mere end 25 år har været ledere, trænere, instruktører, redaktører, praktiske hjælpere eller andet som har stor betydning den dag i dag for Fynslund Boldklub. Der hænger nu 8 lysende fyrtårne på væggen lige før cafeteriet. Se deres historie, måske bliver du inspireret.

 

Vi kan desværre ikke love guld og grønne skove for en frivillig indsats. Men at du kan blive en del af et fantastisk fællesskab hvor tolerance og godt humør er i højsædet!   


Lidt fotos fra FB's FEST FOR FRIVILLIGE fredag den 26. august 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

| Indlæst: 19/03/24 - 08:01:45 | Din IP er: 52.90.181.205 | Valid XHTML 1.1 | Valid CSS | Login | Besøg: 382938 |